Frivilligt fællesskab i Sørbymagle

575 frivillige var i dag mødt talstærkt op til det årlige kræmmermarked i Sørbymagle. En begivenhed der trak 40.000 besøgende alene i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommeren var for alvor kommet til Sørbymagle i dag. Og det trak et stort antal gæster til den lille by lidt uden for Slagelse.

- Vi har haft rygende travlt. Vi har slet ikke parkering nok til alle de mennesker, der er kommet. Men det er jo kun positivt med så mange besøgende, siger formanden for Sørby Markeds bestyrelse Gregers Maglekær.

Frivillige kræfter
Den lille by Sørbymagle har omkring 1500 indbyggere. 400 af dem knokler for at gøre Sørby Marked til en god dag.

- Jeg er her, fordi jeg flyttede til byen for et år siden. Og jeg tænkte, at det var en god måde at lære folk at kende på, siger Helle Jensen.

For Jan Nielsen er det nogle andre ting, der er drivkraften til det frivillige arbejde

- Overskuddet herfra går jo til institutionerne her i Sørby og sportsforeningerne. Jeg har to børn, der kommer de steder.  Så derfor støtter jeg op om projektet, siger Jan Nielsen.

Måske rekord
Vejret har altid en betydning for besøgstallet. Sidste år var det dårligt vejr. Så der var ikke nær så højt som i år.
Det gode solskinsvejr kan faktisk betyde en stigning i antal af besøg på 40% set ud fra sidste år.
Det højeste antal besøgende har været 60.000 for alle dagene. Men med omkring 12.000 i går og næsten 40.000 i dag, så rekorden tæt på at være slået.

- Det er for tidligt at sige, om vi slår ny rekord. Men vi må jo afvente og se resultatet i morgen, når markedet slutter, siger Gregers Maglekær.


Nyhedsoverblik