Det vi har sammen

Frivillige vil åbne købmand

Foto: TV ØST

I Skuderløse nægter man at give op på lokalsamfundet. Frivillige vil nu genåbne den lokale købmand og drive den i samarbejde med kontanthjælpsmodtagere.

Borgerne i Skuderløse ved Haslev frygter, at deres lille landsby ikke vil overleve, hvis ikke der snart sker noget. Derfor er de nu gået sammen i et usædvanligt initiativ om at genåbne en købmand i byen.

- Nu har den været lukket i et par år, og vi vil gerne have vores købmand tilbage, siger manden bag initiativet, Jesper Wisén.

På mandag skal lokalsamfundet nemlig stifte en forening, der skal puste liv i den gamle købmand

- Vi har stiftende generalforsamling på mandag. Her skal vi stifte en forening, som kan varetage opgaven. Indenfor en uge regner vi med at få nøglen, og så skal vi bare i gang, siger Jesper Wisén.

Jesper Wisen er en dem, der har taget initiativ til genåbningen

- Det er nerven i samfundet. Hvis ikke vi har et sted, vi kan mødes og snakke sammen, så dør lokalsamfundet simpelthen, siger Jesper Wisén.

Frivillige kræfter
Derfor er lokalrådet gået sammen med kommunen om projektet

- De mange butikker der har været her dør også langsomt i øjeblikket.  Derfor er det vigtigt at få vendt den udvikling og få den tilbage på det spor, hvor det er sjovt at bo herude i de små byer, siger Rasmus Andersen, formand for lokalrådet i Skuderløse og omegn.

Det er frivillige kræfter der sammen med kontanthjælpsmodtagere der skal sørge for den daglige drift.

- Det bliver et projekt, som fra mandag til fredag bliver passet af unge kontanthjælpsmodtagere fra Faxe Kommune, og i weekenden bliver det foreningen der skal passe købmanden, siger Jesper Wisén.

Politikerne bakker op
Politikerne fra Faxe kommune er begejstrede over ideen.

- De folk der kommer til at indgå i det, er folk, der i forvejen er på en eller anden form for bistand fra kommunen. Og det her er jo så en måde, hvor de kan komme til at indgå i et rigtigt arbejde, siger Ivan Lilleng (C), Omsorgsudvalget Faxe Kommune.

02:04 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App