Det vi har sammen

Frivillige udleverer vand til Kalvehave

Foto: TV ØST

Frivillige brandfolk sørger i dag for udlevering af vand til omkring 500 tørlagte hjem i Kalvehave.

- Der er styr på situationen.

Sådan lyder forklaringen fra Vordingborg Brandvæsen, efter et problem med vandrørene har betydet, at omkring 500 hjem i Kalvehave er uden drikkevand.

Vi har etableret 3 udleveringssteder af drikkevand, så borgerne kan få udleveret vand til det fornødne. Vi fylder karrene fra vandværkets brønd – og vi bliver ved lige så længe, der brug for os, siger beredskabsinspektør Per Harris fra Vordingborg Brandvæsen til TV2 ØST.

Skal grave for at fjerne prop

Vandet i vandhanerne i en stor del af Kalvehave forsvandt mandag middag. Ifølge Vordingborg Vandværk er problemet, at hovedvandlinjen er tilstoppet. De graver nu for at finde og fjerne proppen.

Hvornår vandet flyder frit i byen igen er dog for tidligt at sige. Og derfor har brandvæsenet gjort klar til en længere indsats.

- Vi har indsat de frivillige fra Næstved Brand og Redning, der betjener udleveringsstederne, hvor borgerne kan få vand, siger Per Harris.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App