Det vi har sammen

Frivillige jubler over Ringsted Festival

Foto: TV ØST

Oprydningsarbejdet er i gang, Ringsted Festivalen er overstået, og den er veloverstået.

De frivillige, som har stået bag barerne og i madboderne jubler, fordi pandekager, burgere og små skarpe i stort antal er blevet langet over disken. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Det er gået langt bedre, end vi havde regnet med og håbet på. Alle råber finanskrise, men det har vi overhovedet ikke mærket, siger Mads Erikstrup, indehaver af Crazy Daisy, der bestyrede baren i Pamperhalle - koncertteltet, hvor barpersonalet optrådte i tyrolerudklædning.

Mads Erikstrup havde ellers været spændt på, om teltet ville blive fyldt op, fordi det i år var langt større
og med flere borde. Men det gav altså ingen problemer, for festivalgæsterne var vilde med konceptet. Ligesom de åbenbart var vilde med de pandekager, som gymnasterne fra Ringsted Idrætsforenings Hjul-Rhönrad hold solgte.

- Vi solgte 2000 pandekager, siger en begejstret gymnast, Hanne-Lise Bund-gaard, der har stået for at organisere boden. Overskuddet skal gymnasterne blandt andet bruge til at få startet en forældreforening, og så skal der spares op til næste års træningslejr i Italien. Der tænkes også i udlandsrejser, når man spørger de frivillige i burgerbaren, Burger Deluxe, om hvordan det er gået. Det er elever fra Ungdomsskolen og Musik- og Kulturskolen, som står bag disken, og de sparer penge op til en tur til New York.

- Vi har solgt rigtig mange burgere. Lidt flere end sidste år, og det er vi meget tilfredse med, siger Annette
Mikkelsen, som står for burgerbaren. Sidste år solgte de omkring 4000 burgere, og hun tilføjer:

- Der var flere madboder i år, så vi er glade for, at vi har kunnet holde vores salg oppe, siger hun.

Og festivalledelsen er helt på linje med de frivillige, det har faktisk aldrig været et bedre arrangement, lyder det. Finanskrisen har tilsyneladende ikke ramt Ringsted Festivalen 2009.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App