Frivillige byggede kunstgræsbane

Med et beskedent beløb på 350.000 og frivillige hænder har Vipperød Boldklub på blot et halvt år forvandlet et gammelt, slidt militærdepot til en kunstgræsarena.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om vinteren skal man normalt træne i mudder i Vipperød Boldklub, men det er slut nu. Ildsjæle er nemlig gået sammen og har omdannet et gammelt militærdepot til en indendørs kunstgræsbane.

- Man bliver stolt, når man står her og kan se børnene træne. Tænk, at et gammelt militærdepot, som har stået ubrugt ti år, kan bruges til dette her, siger Jørgen Steffen Sørensen, næstformand, Vipperød Boldklub.

I alt kostede det store renoverings-projekt 350.000 kroner. De 150.000 kroner kom fra Holbæk Kommune, mens boldklubben samlede det resterende beløb ind ved arrangementer, f.eks. de traditionelle halballer med Kandis. Det stor arbejde står frivillige fra bestyrelsen og klubbens medlemmer for. Kun til kunstgræsset og elektriciteten måtte man have hjælp udefra.

'Vipperød Arena' har været yderst populær, siden den åbnede i januar.

- Den er totalt booket fra klokken 15.00-21.00 hele ugen igennem, siger Søren Nielsen, ungdomsformand, Vipperød Boldklub.


Nyhedsoverblik