Friskole lukker - i utide

Foto: TV ØST

På fredag drejes nøglen om på Lyshøj Friskole. Her kort tid før skoleåret er slut, skal 24 børn skifte skole - hvis de da kan finde nogen.

Fra på fredag er Lyshøj Friskole fortid. undervisningsministeriet  har trukket det økonomiske tæppe væk under skolen,  fordi skolen ikke opfylder betingelserne for statsstøtte.

 - Ja, vi manglede reelt én elev, 5. september, -på femte til niende klassetrin, siger skolens leder Thea Kjær Køldal.
Siden oktober har skolen været i dialog med Undervisningsministeriet, og at det nu fører til   lukning midt i skoleåret - er ikke en rar oplevelse for skolelederen.

 - Ja hvordan har man det med, at ens arbejdsplads gennem tolv år lukker, og hvordan har man det med at se en hel masse børn gå ulykkelige rundt.

En gruppe forældre, har forsøgt at råbe Undervisningsministeriet op – uden resultat. Birgitte Hansen, mor til en fjortenårig elev der på fredag står uden skole, siger.

 - Man kan da sige, fint nok, regler skal være regler, men at man gør det med så kort varsel som man gør her, uden hensyntagen overhovedet til den type børn der er her, - det er ikke ok.

En anden forælder, Dorthe Christensen, siger. 

 - Og så står vi der. Hvem kommer og hiver vores børn op igen? Så finder man endelig noget noget godt til sit barn, og så sker det her lige pludseligt. Det ville have været lettere at bære, hvis det var sket ved skoleårets afslutning.

Mange af Lyshøjs elever har brug for særlig støtte for at komme gennem folkeskolen. For 16. årige Mark David Langebach Thomsen, har opholdet på Lyshøj Friskole været en rigtig god tid.

- Før jeg kom herop var jeg totalt skoletræt. Jeg gik fra timerne og sådan noget. Men efter jeg kom herop har jeg fået det bedre.

Men, Mark David Langebach Thomsen får heller ikke lov at gøre sin niende klasses eksamen færdig denne gang. Fredag lukker skolen, og det er han ked af.

- Det er utroligt de bare kan lukke den sådan der, lige pludselig, lige inden vi skal op til eksamen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App