Frikendt for voldtægt mens offeret sov

En ung mand blev i dag frikendt efter tidligere at være dømt for voldtægt ved byrette.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 23-årige mand blev i byretten idømt 4 måneders fængsel, for at have voldtaget en pige, mens hun var hjælpeløst fuld. I dag skulle sagen så endeligt afgøres i Østre Landsret.

De to unge var begge frivillige hjælpere på Roskilde Festivalen, og pigen var i beruset tilstand gået tilbage til sit telt, hvor hun lå og sov. Da hun vågnede, så hun en halvt afklædt mand, der var ved at få bank af en fyr, som hun selv havde kærestet lidt med tidligere. Hun fortalte i retten, at hun havde drømt, at hun havde sex med den fyr, som hun havde kærestet med. Men da han i virkelighedens verden var kommet ind til hende i teltet, havde han set den anden fyr i gang med noget, som "han helt sikkert ikke havde fået lov til", som fyren selv sagde. Derfor gav han sig til at tæske ham. Pigen selv var også delvist nøgen.

Dommerne i Østre Landsret erkendte i dag, at den frivillige hjælper nok havde sex med pigen, men de mente ikke, at det var bevist, at hun ikke havde været i stand til at gøre modstand. Derfor valgte man altså at frifinde den unge mand helt.


Nyhedsoverblik