Det vi har sammen

Fri når solen skinner

Foto: TV ØST

Det er et særligt job at sætte gamle fredede bindingsværksejendomme i stand. Man bliver nemlig nødt til at holde fri, når det er varmt og solen skinner

Mogens Lorensen er een af de selvstændige, der med god samvittighed kan tage til stranden på hverdage, når solen skinner. Han KAN simpelthen ikke arbejde på varme sommerdage!

Mogens Lorensens speciale er nemlig bevaring af gamle fredede bindingsværksejendomme og når det er rigtig vamt og solen skinner, er det slet ikke muligt at kalke en ejendom, fortæller han.

Det er det såmænd heller ikke, når det er alt for koldt og vådt, så reelt har han kun knap fire måneder om året til at hente årslønnen hjem.

Der er altså en del tid til familie, til politik - og til at begræde udviklingen i Karise.

- Byen er ved at dø, rent forretnigsmæssigt. Det er sørgerligt at se på, fortæller Mogens Loensen, der har prøvet at kæmpe mod udviklingen i Fakse byråd, hvor han var valgt for Faxelisten.

Han har selv tidligere boet i Flensborg, København og flere andre steder i landet og nu overvejer han og familien at slå pælene i jorden på Lolland.

- Dér er der måske også dødt, men så kan man da i hvert fald købe noget, der ligner en hel herregård, for et par millioner.

Og så er der jo også en hel del landejendomme dernede, som trænger til kraftig restaurering!

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App