Det vi har sammen

Fremtidens jul bliver grå

Foto: TV ØST

Det ser ud til, at chancen for hvid jul i regionen fremover bliver mindre.

Er du til hvid jul, så nyd den i år, for sandsynligheden for, at der ligger sne juleaften bliver stadig mindre. Det skriver Politiken mandag. 

En analyse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at chancerne for en hvid jul vil være halveret i 2080-90 som følge af den globale opvarmning.

Til den tid vil det her i Danmark ifølge DMI og FN's Klimapanel formentlig være 2-4 grader varmere, end før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser.

- I 1900-tallet havde vi landsdækkende hvid jul hvert 14. år. Beregningerne tyder på, at vi tæt på 2100 kun vil have hvid jul hvert 28. år, siger Ole Bøssing Christensen, seniorforsker ved DMI, til Politiken.

Lokalt vil der være flere hvide jule, især i den nordlige del af landet, men også antallet af dem bliver cirka halveret.

DMI tager dog forbehold for, at solens ultraviolette lys kan ændre jetstrømmene ved polarcirklen, så kold luft blæses herned. Ifølge ny forskning er det tilsyneladende årsagen til de kolde vintre i Nordeuropa i fjor og i år, hvor resten af kloden ellers har været rekordvarm.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App