Frederiksminde overtager Rønnede Kro

Foto: TV ØST

Rønnede Kro skal have ny forpagter. Det bliver Hotel Frederiksminde, der skal overtage driften.

I 2013 indgik René Arnholt Jacobsen og Tim Rosenvinge en aftale med Hans Michael Jebsens ejendomsselskab Stenbjerg Ejendomme A/S om forpagtning af Rønnede Kro i 14 år.
 
Sidste år forlod Tim Rosenvinge kroen, og nu er turen kommet til René Arnholt Jacobsen.
 
Det oplyser Henrik Uldall Borch, administrerende direktør i ejendomsselskabet. Det skriver DAGBLADET Køge.
 
- Jeg kan bekræfte, at der kommer en ny forpagter til kroen 1. juni, og at det er Silje Brenna fra Hotel Frederiksminde i Præstø, der overtager, siger han.
 
Han fortæller, at skiftet sker efter gensidig aftale mellem selskabet og den nuværende eneforpagter, René Arnholt Jacobsen.
 
- Det sker helt udramatisk. Der er ingen tvivl om, at det har været en turbulent start, men jeg synes, at René har gjort en god figur i det seneste stykke tid, siger Henrik Uldall Borch men tilføjer, at parterne alligevel er blevet enige om at slutte samarbejdet.
 
Han oplyser, at forpagterskiftet ikke får indflydelse for de kunder, der har bestilt selskaber efter 1. juni.
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App