Fredeligt på vejene – på trods

Sneen giver ikke store problemer mandag morgen. Vi kører særdeles forsigtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har en fredelig morgen. På trods af forholdene.

Sådan lyder meldingen mandag morgen fra Dan Jensen fra Vejdirektoratets trafikinformationsservice.

Dermed er situationen markant bedre end i går, hvor politiet frarådede al unødig udkørsel i Nordvestsjælland.

Risiko for sneglatte veje overalt

Det har dog sneet i byger i hele regionen i løbet af natten- og dertil har vinden flere steder fået sneen til at fyge sammen i driver.

Der er da også varslet risiko for sne- og isglatte forhold på de mindre veje. Det er værst på Nordvestsjælland.

Ingen alvorlige uheld

Generelt er der dog ikke meldinger om alvorlige glatføreuheld i regionen.

- Vi har ryddet sne i hele regionen hele natten, og saltvognene kører hele tiden. I hvert fald statsvejene er rigtig pæne her til morgen – i det omfang, som vi kan følge med, siger Dan Jensen fra Vejdirektoratets trafikinformationsservice til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik