Etapen begynder i Strandegård Dyrehave, der er et populært udflugtsmål og med sin beliggenhed ud til vandet også et fremragende fiskested.
Herfra går turen væk fra kysten, forbi det flot restaurerede Rosendal Gods og en af Danmarks få fungerende vandmøller, Blåbæk Mølle.
Et absolut must på etapen er Faxe Kalkbrud, hvor en kyndig guide tager Sille med på en lille lynrejse 63 millioner år tilbage i tiden.
Derfra går vandreturen tilbage til kysten og ender i Faxe Ladeplads Havn, hvor fiskerne er i fuld gang med at lande dagens fangst.