Det vi har sammen

Fra Peru til Nykøbing Falster på cykel

Foto: TV ØST

Eva har cyklet 13.000 km fra Ecuador til Ildlandet i syd. Hun har krydset verdens største salt-ørken, har besteget en af Andesbjergenes højeste tinder og er blevet overfaldet i Peru. På lørdag kommer hun hjem til Nykøbing Falster.

For knap et år siden, den 1. juni 2007, drog 22-årige Eva Køngerskov afsted på sit livs eventyr. Det næste år skulle gå med at cykle rundt i Sydamerika.

På lørdag, 13.000 kilometer og mange eventyr senere, ankommer hun til Nykøbing Falster. Du kan læse om alle hendes eventyr, og se billeder fra Evas lange cykeltur på hendes hjemmeside: Onedustyroad

Fra hendes dagbog:
Dag 1:
"Da jeg kom ind i den store flyver som skulle føre mig direkte til Quito, blev glæden over endelig at sidde i flyet, udskiftet med meget bekymrede miner. Jeg kiggede på skærmen, hvor ruten er tegnet ind, og der var final destination Bonaire - en ø ude i det caribiske hav!!

I et fly er det sjældent at man er nødsaget til at spørge - i ren busmaner - "Undskyld, hvor lander den her flyver?" - så jeg slog koldt vand i blodet!

Flyet landede klokken 3 om natten, i 28 graders varme, på Bonaire...hvor vi ventede i en times tid i et absolut overafkølet rum. Endelig kunne vi kom på flyet igen - Quito, here we come!

Så startede forvirringen - Ifølge skærmen var næste stop i Guatemala, og ifølge piloten var det ikke i Quito, men i Guayaquil - equadoriansk kystby. Vi endte i sidstnævne by. på det tidspunkt kunne ingen overraske mig længere - jeg var forberedt på det hele.

.... 

Surrealistisk. jeg har alle mine ting, og nu ved jeg ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Jeg har allermest lyst til at springe seværdighederne i Quito over og i stedet springe på cyklen."

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App