Fra opholdssted til superstudent

Cecilie Enevoldsen havde opgivet skolen. Nu afslutter nu HTX med et gennemsnit på 11,2.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cecilie Enevoldsen på 19 år er noget af en usædvanlig student.

I dag scorede hun det sidste 12-tal på HTX i Nykøbing Falster, før hun satte studenterhuen på hovedet.  Det har været noget af en rejse for Cecilie Enevoldsen, som nu kan fejre sit gennemsnit på HTX med imponerende 11,2.

Det hele begyndte, da hun som 13-årig fik alvorlige oplevelser med angst og derfor kom på opholdsstedet Clemens i Vordingborg.

-          Jeg var meget indelukket og troede slet ikke på mig selv. Jeg havde ingen ambitioner omkring mit eget liv og jeg var absolut ligeglad med alt, fortæller Cecilie Enevoldsen

Skolen sagde hende absolut ingenting. Faktisk havde hun pjækket fra skole over seks måneder, fagligt var hun kommet flere klassetrin bagud og lærerne havde opgivet hende.

-          Det var en pige, som i den grad ikke havde haft nogen succesoplevelser, til gengæld havde hun oplevet nederlag på nederlag, siger Ken Heddinge, der er forstander på opholdsstedet Clemens.

Med tiden havde Cecilie Enevoldsen fuldstændig mistet troen på sig selv.

-          Jeg havde altid syntes, jeg var dum og mindre begavet, siger hun.

Det skulle dog vise sig, at Cecilie Enevoldsen ville vende frygteligt tilbage til skolebænken. Hun fik nemlig smag for de gode karakterer, da hun først tog sig sammen og i dag fejrer hun sin studenterhue og sit imponerende gennemsnit på 11,2.

Nu vil den ihærdige student læse til læge eller sygeplejerske.

 


Nyhedsoverblik