Fra misbrugt barn til Børnerådsformand

Selv succesrige mennesker kan gemme på uhyggelige hemmeligheder. Det er Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen et eksempel på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smilet er bredt og øjnene fulde af livslyst. Men sådan har det langt fra altid været for Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen.

"Vi havde en totalt uforudsigelig hverdag mine tre brødre og jeg. Det var ikke til at vide, om vi fik mad. Det var ikke til at vide, om vores mor og stedfar var ædru eller fulde," fortæller hun.

I en ny selvbiografi, som udkommer fredag, fortæller Lisbeth Zornig Andersen om 12 lange barndomsår, hvor hun gentagende gange måtte lægge krop og sjæl til sin stedfars krænkelser.

"Jeg synes, man skal vide, hvordan de miljøer er, og vide hvad det er, man vender ryggen til, når man ikke reagerer."

I dag kæmper Lisbeth Zornig Andersen nye kampe i Børnerådet. Og netop sager om misbrug berører hende dybt - særligt den såkaldte Brønderslevsag, som blandt andre steder også udspillede sig på Lolland.

"Jeg tænkte, at jeg ville ønske min historie var historie - altså at det var for 30 år siden, og at tingene har ændret sig nu. Jeg blev enormt ked af det på børnenes vegne," forklarer hun.

Børnerådets formand mener, at kommunerne generelt er for dårlige til at gribe ind i sager som hendes egen.

"Det er ikke nok bare at tvangsfjerne et barn. Miljøet og kulturen er der stadig, så det er det vi skal ind og ændre, og det skal socialrådgiverne have mere viden om og flere ressourcer til," påpeger Børnerådets formand.

Men selvom de mange misbrugssager er hård kost, så bevarer Lisbeth Zornig Andersen optimismen.

"Jeg håber også, folk forstår, at de børn, vi hører om i medierne, der er også mulighed for et godt liv for dem," understreger Lisbeth Zornig Andersen, som måske bedre end nogen andre ved, hvad hun taler om.


Nyhedsoverblik