Forurenet drikkevand

Foto: TV ØST

Borgerne på Femø, Fejø og i Kragenæs skal koge deres drikkevand. Lolland Kommune har fundet coli-bakterier i vandet.

Embedslægen har siden december sidste år udtaget prøver hver tredje måned. I den forbindelse blev forureningen opdaget i Kragenæs. 

- Der er ikke nogen, som har været syge af at drikke vandet. Det er ikke livsfarligt med bakterierne, men man kan få problemer med maven. Jeg tør ikke at spå om, hvornår drikkevandet igen er rent, siger formand for vandværket Dan Bjørn til Lolland-Falsters Folketidende.

På Femø er der problemer med vandet fra Sønderby og Nørreby vandværker. Desuden forlyder det, at der også er problemer med vandet på Fejø.

På Femø fortæller formanden for Sønderby Vandværk, Kaj Larsen, at man arbejder på at finde årsagen til forureningen og håber at kunne fortælle nyt i morgen fredag. Men fra nu af, er det godt at koge vandet, inden man bruger det, siger han til TV2 Øst. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App