Fortsat vandforbud i Kalundborg-bydel

Antallet af bakterier i vandet er ved at klinge af, men forbudet, mod at bruge drikkevand til noget som helst, gælder fortsat

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag eftermiddag holdt Kalundborg Kommune, Kalundborg Forsyning og embedslægen møde om drikkevandssituationen. Selvom prøver viser, at antallet af bakterier i vandet falder, så er der stadig for mange.

Embedslægen holder fast i, at al brug af drikkevandet er forbudt, da det ikke kan udelukkes, at drikkevandet er forurenet med kloakvand.

Vandet må derfor ikke bruges til:

  • at drikke
  • madlavning
  • tøjvask
  • maskinopvask
  • toiletskyl
  • badning
  • al øvrig kontakt med vandet  

Brud på vandledning
Det formodes, at forureningen skyldes en lukning af ledningsnettet i forbindelse med et ledningsbrud. For at forhindre yderligere forurening undersøger Vandforsyningen derfor ledningsnettet i området for utætheder.

Der vil blive udsendt speciel meddelelse, når forbuddet ændres eller ophæves.

Vandforsyningen har tankvogne tre steder i området på Vestre Havnevej, Lundevej og Vestre Havneplads, hvor beboerne kan komme og hente drikkevand.

Desuden er der mulighed for et gratis bad i Kalundborghallernes omklædningsrum mellem kl. 6.30 - 21.00.

Forbudet gælder:
Lundevej fra 1-53 (ulige nr.) og 2-12 (lige nr.), Skibbrogade 1-39, Baustrupsvej, Hærvigsgade, Strandstien 2-28, Valdemarsgade, Vestre Havnevej, Vestre Havneplads 1, 2 og 10, Bag Slotsgraven, Rosengade, Strandstræde og Vægtergangen

 


Nyhedsoverblik