Fortsat kaos i Kalundborgs restaurationsliv

Skat og politi afslører store problemer under aktion på Kalundborgs pizzeriaer og restauranter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En aktion som SKAT Region Midt- og Vestsjælland og politiet har foretaget på Kalundborgs restaurationer og pizzeriaer afslørede en lang række overtrædelser.

- Allerede det første sted fandt vi en ansat uden opholds- og arbejdstilladelse. Medarbejderen havde dog identifikation, så det endte med en bortvisning og en bøde til indehaveren på 10.000 kr, fortæller afdelingsleder i SKAT Merete Wadt.

Eet sted fandt SKAT og politi en person, som havde forvildet sig ind bag disken. Personen kunne ikke identificere sig, hvilket førte til aftenens første anholdelse. Et andet sted arbejdede en udlænding uden opholds- og arbejdstilladelse. Den pågældende kunne heller ikke identificere sig, og også han blev derfor anholdt.

- Ved en kontrol tidligere på året fandt vi en del rod i lønregnskaber, så flere spisesteder fik pålagt logbøger, hvor de dagligt skal notere de ansatte. To af stederne var logbøgerne ikke ført korrekt, så virksomhedsejerne kan se frem til et bødeforelæg, siger Merete Wadt.

Yderligere fire steder fandt SKAT rod i lønregnskaber, og desuden fandt man tre ansatte på overførselsindkomst, hvilket vil blive meldt til de sociale myndigheder.


Nyhedsoverblik