Fortsætter tiger-klap (Video)

Foto: TV ØST

Næstved Zoo fortsætter med at lade gæster klappe deres tigerunger. Der har ellers været meget kritik af, at lade offentligheden klappe tiger-ungerne.

Du kan stadig klappe de to små indiske tigerunger i Næstved Zoo. I den seneste tid har det ellers mødt kritik fra både dyrenes beskyttelse og Købehavns Zoologiske have. Men den kritik ændrer altså ikke på Næstved Zoos tilbud til gæsterne om, at de kan klappe tigerungerne.

- Vi kigger meget på, hvor kritikken kommer fra. Og hvis den kommer fra folk uden forstand på rovdyr, så er jeg ret ligeglad. Dyrenes beskyttelse har vel også en interesse i bare at profilere sig gennem pressen, siger Peter Bo Rasmussen, som ejer Næstved Zoo.

Der er masser af mennesker, der står i kø for at komme helt tæt på de små tigere i Næstved. For hverken kritik eller en bøde fra politiet får Næstved Zoo til at stoppe.

Se hvad gæsterne sagde, da TV2 ØST besøgte Næstved ZOO torsdag formiddag:
[video:video_mangler:090710_tigerklap.flv] 

I Næstved Zoo koster det 1000 kroner at komme ind og klappe en tigerunge i 25 min, og ifølge Zoo-direktøren er gæsterne begejstrede for ordningen.

- Der er dagligt mange som betaler for at klappe tigerne, siger Peter Bo Rasmussen.

Se hvad bestyrelsesmedlem fra DAZA, Henrik Lehmann Andersen, mener om Næstved Zoo's klappe-tilbud herunder:
[video:video_mangler:090709_daza.flv]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App