Fortrød ildspåsættelse

Foto: TV ØST

Et skænderi om medicin fik fredag en beboer på Saxenhøj i Sakskøbing til at antænde sin egen hytte. Han slukkede dog selv branden, inden politiet nåede frem.

Politiet i Nykøbing Falster blev fredag klokken ti kaldt ud til forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing, hvor en beboer ikke følte, at han fik nok metadon, og derfor opførte sig truende.

 

Han var dog faldet til ro, da politiet ankom, men tre timer senere var den gal igen.

 

Nu havde manden overhældt sin hytte med sprit og antændt den.

 

Han fortrød dog kort efter og slukkede selv branden med en pulverslukker.

 

Efterfølgende er manden blevet flyttet til et andet forsorgshjem.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App