Det vi har sammen

Forsvarsministeriet sylter beredskabet på Lolland og Falster

Foto: TV ØST

De kommunale beredskaber kunne tidligere få glæde af beredskabsstyrelsens avancerede brandslukningsudstyr. Nu samler det i stedet støv.

En hurtig beslutning i Forsvarsministeriet eller Beredskabsstyrelsen betyder, at beredskabet på Lolland og Falster er blevet forringet.

Tidligere komme det kommunale beredskab i Guldborgsund Beredskab bruge noget af beredskabsstyrelsens avancerede udstyr i form af et såkaldt lokalt støttepunkt.

Kort før jul besluttede Beredskabsstyrelsen imidlertid pludseligt, at støttepunktet skulle nedlægges og samles i større enheder. Det betyder, at udstyret nu står under åben himmel i Næstved uden at blive brugt lokalt.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Hører intet fra Forsvarsministeriet

I januar hed det, at kommunerne kunne ansøge om at få noget af udstyret flyttet tilbage – men siden har beredskaberne intet hørt fra hverken Beredskabsstyrelsen eller Forsvarsministeriet.

- Vi er afventende, men også meget undrende over, at sagen trækker i langdrag. Det hele skulle gå så stærkt lige efter nytår, da Beredskabsstyrelsen havde taget beslutningen. Vi havde fået lovning på en afgørelse i midten af februar, men der er ikke sket noget, og imens står materiellet på en åben plads i Næstved og bliver sikkert ikke vedligeholdt, siger direktør i Lolland Kommune, Bjarne Hansen, til avisen.

Ifølge avisen har der allerede været flere situationer, hvor udstyret normalt ville være taget i anvendelse lokalt, men hvor brandfolkene måtte undvære det.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App