Det vi har sammen

Forsvaret strammer sikkerhed efter kup

Foto: TV ØST

Soldater klager stadig over sikkerheden. Men Forsvaret siger, at man har lært af kuppet mod Antvorskov og strammet op. Bedre overvågning, bedre uddannelse og skrappere krav til personale, der omgås våben og ammunition.

En mere robust sikkerhed skal forhindre, at forsvaret igen bliver taget på sengen.

For da fire bevæbnede mænd i januar sidste år kom væltende ind i vagtens kontor på Antvorskov Kaserne, viste det sig, at man med den rette blanding af frækhed og insiderviden kunne røve hundredvis af militære våben.

Retssagen mod de formodede gerningsmænd begynder torsdag ved Retten i Næstved. Og mens politiet har efterforsket sagen, har forsvaret forsøgt at forbedre sikkerheden omkring sine installationer.

- Vi kan jo aldrig give en 100 procents garanti. Men vi har truffet en række foranstaltninger for at sikre, at vi ikke havner i samme situation igen, siger presseofficer Henrik Mortensen fra Forsvarskommandoen.

De nye sikkerhedsregler strammer blandt andet sikkerhedskravene til kasernernes vagtstuer. De fire røvere kunne netop indtage kasernen ved Slagelse, fordi døren til vagtstuen end ikke var låst.

Samtidig skal hele sikkerhedskulturen løftes. Det gøres eksempelvis tydeligt, at det er den stedlige chef, der har ansvaret for sikkerheden, og der stilles krav om, at nøglepersoner skal gennemgå en struktureret sikkerhedsuddannelse. Endelig gøres der nu klart opmærksom på "need to know"-princippet, der foreskriver, at følsomme oplysninger kun skal deles med dem, som har brug for dem.

Samtidig stilles der også krav om, at når der opsættes overvågningsudstyr, eksempelvis kameraer, så skal de være af en kvalitet, så materialet også kan bruges til noget. Billeder fra kameraerne på Antvorskov Kaserne var så elendige, at politiet end ikke kunne se, hvilken type varevogn røverne flygtede i.

Blandt de fire personer, der nu er tiltalt, er en sergent fra kasernen. Det er politiets opfattelse, at han leverede den nødvendige insiderviden, der muliggjorde kuppet.

Det er Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, der står for sikkerhedsscreeninger af de ansatte soldater. Og FE er da også inddraget i arbejdet med at forbedre sikkerheden efter røveriet.

Ifølge efterretningstjenestens kommunikationsmedarbejder, Anna Prai, betyder de nye sikkerhedsbestemmelser, at vitalt mandskab fremover skal være klassificeret til sikkerhedsgraden "hemmelig". Det gælder også soldater, der har adgang til våben- og ammunitionsdepoterne samt til de rum, hvorfra man kan afstille alarmer.

En godkendelse til hemmelig betyder, at personen udsættes for en grundigere undersøgelse af hele sin baggrund.

- Desuden er FE i samarbejde med Forsvarskommandoen om et nyt bevogtningskoncept, der samlet set vil medvirke til bedre sikkerhed omkring forsvarets etablissementer, siger Anna Prai.

Tip os Har du et godt tip?