Forsvaret skærer 1.400 stillinger væk

Foto: TV ØST

Ifølge Berlingske Tidende skal blandt andet driften af kasernerne på Sjælland sendes i udbud. Udliciteringen vil omfatte drift af kantiner, pleje af arealer og vedligeholdelse af bygninger.

Sommerens forsvarsforlig med ekstra 700 millioner kroner om året til Forsvarets budget slår ikke til, hvis økonomi også skal nå sammen om fem år, når forliget udløber. Derfor står Forsvaret over for en stor spareplan, som betyder, at 1.400 stillinger nedlægges, erfarer avisen.

Desuden skal udliciteringer af driften af kaserner og andre institutioner skaffe besparelser på et par hundrede millioner kroner om året.

Forsvarets totale budget er på omkring 20 milliarder kroner.

Selv om Forsvaret i øjeblikket har omkring 2.300 ubesatte stillinger, er der ikke garanti mod afskedigelser. Hovedparten af de stillinger, der nedlægges, skal findes i den såkaldte stabs- og støttestruktur, mens en mindre del skal findes i de operative enheder.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App