Forsvaret leger med sikkerheden

Foto: TV ØST

Kritik af sikkerhed på kaserner efter våbenrøveriet i Antvorskov.

Samtidig med at Forsvaret strammer sikkerheden efter det store våbenrøveri på Antvorskov Kaserne, overvejer Forsvaret at udlicitere al rengøring til private firmaer og klare sikkerhedsgodkendelsen af personalet ved hjælp af stikprøvekontroller, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Kravet til de 450 rengøringsassistenter, der nu er fastansat i Forsvaret, er, at de er sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det tager tre-seks måneder at få en sikkerhedsgodkendelse, der er mere omfattende end en straffeattest.

Planerne om udlicitering undrer derfor de ansattes fagforening 3F, ikke mindst efter våbenrøveriet på Antvorskov. 

- Tænk, hvis man også skulle have gennemgået 100 skiftende rengøringsassistenter som en del af efterforskningen. Og hvordan holder man styr på afløsere ved sygdom og ferie, spørger forhandlingssekretær i 3F Finn Petersen.
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App