Snestorm hærger - igen igen

Et snevejr har ramt Sjælland og Lolland-Falster. Kombineret med stærk vind giver det snestorm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Store dele af regionen er fredag blevet ramt af en snestorm, som flere steder er meget stærk og fredag eftermiddag blev forsvaret igen sat ind for at hjælpe de lokale beredskaber.

Hos Totalforsvarsregion Sjælland oplyser kaptajn Martin Kristensen således, at pansrede hjulkøretøjer i samarbejde med Hjemmeværnet er sendt til Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster.

Falckfolkene har også haft travlt. Fredag er de rykket ud over 2200 gange på grund af snestormen på både Fyn, Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster. Snestormen kommer dog mindre bagpå danskerne end normalt, understreger kommunikationsmedarbejder Klaus Kristiansen fra Falck.

- Det har sneet en del, men det har ikke givet så mange opgaver, som man kunne forvente. Efter halvanden måned med sne, har folk fundet ud af, hvordan man skal køre og fået snedæk på bilen, siger Klaus Kristiansen fra Falck.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har man varslet snestorm for regionerne Fyn, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland og Bornholm.

Sneen ventes at holde op med at falde sidst på aftenen eller ud på natten, men den stærke vind kan give problemer med snefygning et stykke tid derefter, oplyser DMI.


Nyhedsoverblik