Før ankesagen: Forsvarer kræver frifindelse

Foto: TV ØST

Tre unge mennesker blev i august idømt i alt 30 års fængsel for drabet i Dianalund i 2009. Men byrettens anvendelse af juraen var elendig, lyder der fra en af forsvarerne. Ankesagen starter på mandag.

Tre personer fik lange fængsels-straffe, da byretten i august afsagde dom i sagen om Dianalund-drabet. Men kun en accepterede sin dom. Det var den 24-årige Janus Elleriis Malthe, der fik 12 års fængsel for at dræbe Kenneth Helbæk Kristensen med to skud fra et oversavet jagtgevær.

Desuden fik den dømtes kæreste, 21-årige Louisa Corde Bech, og deres ven, 26-årige Lars Niklas Høgild, henholdsvis 10 år og 8 års fængsel. Og det er helt forkert, mener en af forsvarerne.

- Jeg har aldrig set så elendig anvendelse af jura, det er ufatteligt, at man kan sende nogen i fængsel på så tyndt et grundlag, siger Henrik Dupont Jørgensen til Sjællandske. Han er forsvarer for Louisa Corde Bech.

Han mener ikke, at det er bevist, at hans klient vidste, at der skulle begås et mord.

- Vores anke er i den grad en anke til frifindelse, siger han til avisen.

Ankesagen går i gang i Østre Landsret på mandag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App