Det vi har sammen

Forsøgshus pakket ind i plastik: Tåler ikke regn

Foto: TV ØST

Huset fabHouse i Næstved er utæt. Det er blot få måneder siden, at huset blev indviet, men nu fosser vandet ind.

Det nybyggede fabHouse på Maglemølle i Næstved er utæt. Blot få måneder efter huset blev indviet, er der kommet utætheder i husets facader og vinduer, og vandet er fosset ind. Huset er på nuværende tidspunkt pakket ind i sort plastik og lukket for offentligheden. Det skriver Sjællandske.

FabHouse er det første af sin art i Danmark og et eksperiment, der er bygget af lokale genbrugsmaterialer, hvor materialerne er klargjort udelukkende ved brug af digital teknologi som 3D printere, laserskærere og CNC-fræsere. Huset er beklædt med fibergipsplader og isoleret med ålegræs.

Så sent som 4. september var dronning Margrethe på besøg i fabHouse, hvor der stadig var adgang til huset. Nu er det dækket over af sort plastik, og folk fra Næstved Kommunes ejendomsafdeling skal nu i gang med at finde årsagen til utæthederne, så huset ikke tager mere skade, end det allerede har gjort. På nuværende tidspunkt kender man dog endnu ikke til omfanget af skaderne. 

Hvornår - eller om det kan lappes - vides ikke, og fremtiden for fabHouse og FabLab på Maglemølle i Næstved er derfor uvis.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App