Regeringen fjerner Forskønnelsespulje

Landets fattigste kommuner får ikke længere hjælp til at rive faldefærdige rønner ned. Regeringen har fjernet Forskønnelsespuljen på 150 millioner kroner i det nye Finanslovsforslag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kun et år fik Udkanstdanmark glæde af den såkaldte Forskønnelsespulje. På den nye Finanslov fjernede regeringen den igen. Det skriver Ingeniøren.

De 150 millioner kroner til at rive faldefærdige huse ned var ellers en stor succes og meget søgt også blandt kommuner her i regionen. I alt 1200 ejendomme blev revet ned ved hjælp af penge fra Forskønnelsespuljen, og sidste år fik både Lolland, Guldborgsund og Vordingborg glæde af pengene.

Det bliver der ikke penge til i år, og ifølge SF's boligordordfører Peter Westermann er det pinligt.

- Det er udtryk for manglende prioritering af landets udkantsområder, der døjer med faldefærdige rønner. Og når man ser på demografien, blvier problemet jo ikke ligefrem mindre, siger han til Ingeniøren.

Ingeniøren har tidligere beregnet, at mellem 10.000 og 15.000 boliger vil blive forladt i 2020 som følge af fraflytning og en aldrende og døende befolkning.


Nyhedsoverblik