Forskning: Ældres selvhjælp går over gevind

Ældre i landets kommuner tvinges i alt for høj grad til at klare sig selv. Det betyder, at unge SOSU'er ikke kan finde ud af plejen mere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For kraftigt fokus

I løbet af de seneste år har 92 ud af 98 danske kommuner gjort en indsats for, at flere ældre skal kunne klare sig mest muligt selv. Men det stærkt øgede fokus på selvhjulpenhed og rehabilitering har påvirket social- og sundhedshjælperuddannelsen så kraftigt, at vi risikerer, at kommende årgange af sosu-assistenter mangler blik for at yde hjælp og omsorg.

Sådan lyder advarslen i en ny ph.d.-afhandling, som cand.pæd. Anne Winther Jensen fra Roskilde Universitet forsvarede i fredags. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Forskeren har analyseret undervisningen i ældrepleje på Randers social- og sundhedsskole og fulgt 56 elever både på skolebænken og i praktikforløbet.

På den baggrund konkluderer hun, at fokuseringen på aktivering af de ældre "har taget overhånd". Selv i situationer, hvor de ældre har konkret og akut behov for hjælp, mødes de med en forventning om at skulle klare sig selv. For eksempel forklarer en af eleverne begrebet professionel omsorg på følgende måde: "Det er at lade være med at yde for meget hjælp."

Opgør med tradiution er gået over gevind

- Det mest interessante har været at observere, at det ser ud til, at underviserne - i den bedste mening og for at øge statussen og den faglige identitet, der er koblet til uddannelsen - fokuserer uforholdsmæssigt meget på 'uddannelse' og aktivering af den ældre frem for at ruste eleverne til at tage hånd om de ældres individuelle behov, siger Anne Winther Jensen til Roskilde Universitets hjemmeside.

Ifølge Søren Clausen, formand for SOSU-Lederforeningen og direktør for SOSU Sjælland, er uddannelserne oppe imod en lang dansk tradition for omsorgstænkning, der lægger op til, at den professionelle skal gøre det hele for den svage. Men dette opgør skal ikke ende i den modsatte yderlighed, hvor den svage slet ikke får hjælp.

- Der er formentlig tale om et misforhold mellem den forventning, hjemmehjælperne kommer med fra undervisningen, og den praktiske erfaring med ældre borgere. Det kan være en erfaring med arbejdskultur, som hjemmehjælperne først får i den praktiske læring, siger han.

Bekymrende udvikling

I Ældre Sagen siger chefkonsulent Olav Felbo, at det er "dybt bekymrende", hvis sosu-hjælperuddannelsen rammer forkert eller eller går hen over hovedet på dem, der i fremtiden skal arbejde som hjemmehjælpere.

- Rehabilitering og aktivering er vigtigt og går som en steppebrand over det ganske land. Det er det nye sort på ældreområdet. Men fokus på aktivering og selvhjælp og økonomiske besparelser må ikke presse hjælpen med konkrete opgaver i hverdagen helt ud over kanten. Det er en balancegang," siger han.

En af de stærke fortalere for selvhjulpenhed i ældreplejen er Helene Bækmark, direktør for ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. Hun fastholder, at det er en rigtig strategi, når stort set alle kommuner bevidst stræber efter, at så mange ældre borgere som muligt kan leve deres liv med mindst mulig professionel hjælp:

- Vi gør klogt i at uddanne sosu-hjælpere ud fra en rehabiliteringstankegang. Ikke mindst fordi det giver borgerne større livskvalitet, hvis de selv kan klare hverdagen. Det betyder ikke, at hvis en konkret borger er svag efter en operation og ikke magter at knappe sin cardigan selv, skal sosu-hjælperen stå med hænderne i lommen og sige: 'Det må du selv klare'. Men det betyder heller ikke, at borgeren resten af livet skal forholde sig passivt, mens knapperne bliver knappet. Vi skal uddanne sosu-hjælperne til hverken at svigte eller afmægtiggøre borgerne, men til at yde hjælp til selvhjælp.


Nyhedsoverblik