Forskere finder helt ny svamp i Vestsjælland

Forskere har fundet en helt ny svampeart. Den er fundet i Vestsjælland, og er nu blevet anerkendt som ny art verden over.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svamp fundet i Vestsjælland

Hvis den var større end den er, så kunne den ligne en ciabattabolle med ekstra mel. Men den lille, uanseelige svamp Hebeloma griseopruinatum er i virkeligheden en enestående og indtil nu helt nyopdaget svampeart.

Svampen blev fundet i skovbunden ved Eskebjerg Vesterlyng nordvest for Kalundborg af postdoc Jacob Heilmann-Clausen fra Københavns Universitet på en svampetur i 2009.

Det meddeler Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Sjældent fund

Jacob Heilmann-Clausen er da også stolt af sit fund.

- Vi opdager jævnligt arter, der ikke er set før i Danmark, men det er noget ganske særligt, når en dansk svamp bliver beskrevet som ny for verden, siger han.

Hebeloma griseopruinatum lever sammen med busken Soløje, men der er ikke tale om et nyt fund til det nordiske køkken. Man regner nemlig med, at svampen er giftig.

I øjeblikket er et storstilet projekt - Danmarks Svampeatlas – i gang med at kortlægge den danske svampe-fauna, og det ventes at der kan dukke nye, opdagede arter op.


Nyhedsoverblik