Det vi har sammen

Forskel på lukkedage i kommunerne (Video)

Foto: TV ØST

Det er forskelligt fra kommune til kommune hvor mange dage om året, man kan få sit barn passet i daginstitutionen. Det er nemlig kommunerne selv, der bestemmer, hvor mange lukkedage institutionerne skal have.

 

I regionens 12 kommuner ligger Stevns i toppen med 12 lukkedage om året. I den anden ende ligger Lolland og Guldborgsund Kommune, hvor daginstitutionerne holder lukket to dage om året.

- Det er ikke fair. Nogle gange skal man bruge feriedage, når daginstitutionen holder lukket for at få det til at passe. Det kan godt være et problem. Jeg har tre børn i institutioner, så det er ikke spændende, siger Anette Most, der er mor til Josefine i Bulderbo Børnehave i Hårlev.

I Stevns Kommune mener de, at det er et spørgsmål om prioritering.

- I Stevns kommune har vi valgt ikke at skære i normeringerne af pasning af børn i dagligdagen. I forbindelse med det skal vi prioritere økonomien, og så har vi valgt at have de her lukkedage, siger Mogens Haugaard Nielsen (V), der er formand for Børneudvalget i Stevns Kommune.

[video:video_mangler:091103_forskel_lukkedage.flv]

Herunder kan du se hvor mange lukkedage, der er i de forskellige kommuner:

- Stevns Kommune: 12 lukkedage
- Odsherred Kommune: 10 lukkedage
- Næstved Kommune: 8 lukkedage
- Ringsted Kommune: 7 lukkedage
- Faxe Kommune: 7 lukkedage
- Vordingborg Kommune: 7 lukkedage
- Holbæk Kommune: 5 lukkedage
- Sorø Kommune: 5 lukkedage
- Slagelse Kommune: 4 lukkedage
- Kalundborg Kommune: 2 lukkedage
- Lolland Kommune: 2 lukkedage
- Guldborgsund Kommune: 2 lukkedage

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App