Forklaring på grønne pengesedler

Teknisk uheld førte til at kunder i Karrebæksminde fik grønne pengesedler, når de hævede penge fra en automat, der tilhører DiBa.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var hverken falske eller stjålne penge, der i går var i DiBAs pengeautomat i Karrebæksminde.

En kunde havde ellers skrevet "falske penge" på automaten, efter at han havde hævet grønne pengesedler.

Men forklaring er noget mindre dramatisk: Det var såmænd bare en farvepatron, der var spruget i utide. En patron af den slags, der skal gå af, hvis der skulle være nogen, der ville forsøge sig med at røve pengene.

Nu venter et større rengøringsarbejde af automaten, hvorefter der vil gå et par dage, før automaten igen kan tages i brug. Det oplyser Flemming Eilgaard, administrationschef i DiBa, til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik