Forkert emballage på Harboe-juice

Harboe i Skælskør er blandt 15 store danske fødevarevirksomheder, som myndighederne har været efter for at manipulere med de fødevarer, som forbrugerne putter i indkøbskurven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2008 gennemførte Fødevarestyrelsen en omfattende undersøgelse af, om der var det i fødevarepakkerne, som der stod på etiketterne. Kampagnen er udført over et halvt år i hele Norden, og nu falder dommen, skriver dagbladet BT.

B.T. har fået aktindsigt i de 15 sager, hvor manipulationerne var så grove, at virksomhederne har fået en bøde eller en politianmeldelse. Blandt disse virksomheder er Bryggeriet Harboe i Skælskør. Bryggeriet har fået en bøde på 20.000 kroner for at skrive »Nypresset« og »Friskpresset« på deres juicemærke Pure.

- Når der sker bevidst vildledning, slår vi hårdt ned. Hvis man som forbruger køber frisk- eller nypresset juice, så er det vildledning, hvis det er flere år gammelt, siger souschef Niels Bølling fra Fødevarestyrelsens kvalitetskontor, der har stået for undersøgelsen.

Den afgørelse har Harboes direktør Ruth Schade klaget over.

- For det er da nypresset og friskpresset. Jeg kan ikke forstå ordene anderledes, da appelsinerne er presset lige efter de er plukket. At de så er fragtet til Europa og lagt på køl i et år, ændrer da ikke på det, siger hun.

 


Nyhedsoverblik