Forhadte skraldeskure i Nordbyen rives ned

FOB i Slagelse river nu alle skraldehusene ned i Nordbyen og erstatter med for 2 millioner nye brandsikre containere

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter to år med påsatte containerbrande i Nordbyen i Slagelse tager FOB nu konsekvensen og river skraldehuse inklusiv plastikcontainere ned.

- Det er blevet så stort et problem, at vores beboere er utrygge og det kan vi ikke have, siger direktør for FOB, Jørgen Mejlgård.

Mandag kommer de første 40 nye - såkaldte molokker - containere, der graves halvanden meter ned i jorden.

- Erfaringer fra København viser at de kan modstår forsøg på ildspåsættelse, og vi køber en type, der er beklædt med metal, og som ikke kan brænde, siger Jørgen Mejlgård til TV2 ØST.

I første omgang skal der placeres molokker i kvarteret omkring Kierulfsvej, der har været mest udsatte for påsatte brande. Siden skal beboerne i afdeling 49 (Dybbølvej, Dannevirkevej og Istedvej) også beslutte om de vil have det nye affaldssystem.

Direktør Jørgen Mejlgård lover at de nye containere ikke skal betales gennem stigende husleje.


Nyhedsoverblik