Det vi har sammen

Forfatter sætter navn på drabsmænd

Foto: TV ØST

Forfatteren Allan Huglstad sætter navn på de der stod for likvideringerne i Næstved i dagene kort før befrielsen.

I april 1945 havde modstandsfolk og nazisympatisører travlt med de sidste opgør før befrielsen. I Næstved sprang modstandsfolk en tyskervenlig købmand og et bordel i luften. Det er i samme måned krigens tre likvideringer i Næstved fandt sted. Og ifølge forfatteren Allen Huglstad var der forsøg på 4 yderligere drab.

- Bombningerne var rent terror af medborgere. Et bordel og en købmand er på ingen måde militære mål, siger forfatteren og fortsætter:

- Det var som om, der skulle gøres op med nogen inden befrielsen kom, og retssystemet igen trådte i kraft. 

Dengang blev drabene aldrig opklaret, men nu 67 år efter har Allan Huglstad tænkt sig at sætte navn på drabsmændene. Det sker ved et foredrag i Fensmark her til aften.

- Jeg mener, at man nu kan snakke frit om alt. Og jeg mener godt, man kan fortæle, hvem der likviderede hvem. Ingen af dem lever jo mere, siger forfatteren.

Allan Hugelstad har før skrevet kontroversielt om tiden under anden verdenskrig på Sydsjælland. I en bog har han afsløret navnene på de nazivenlige familier i Vordingborg uner krigen.

Ud over foredraget i aften er der planlagt et den 11. december og yderligere to i januar.

03:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App