Det vi har sammen

Foreninger rammes af besparelser

Foto: TV ØST

De store spareplaner i kommunerne rammer idrætsforeningerne hårdt.

Der er voldsomme besparelser på budgettet i kommunerne, og det rammer nu også idrætsforeningerne og de frivillige.

TV2ØST har spurgt 91 idrætsforeninger i vores region, om de oplever at deres kommune sparer på noget, der vedrører foreningen. Næsten 70% svarer, at de oplever besparelser af en vis grad eller betydelige besparelser.

Små beløb tæller

Ifølge Danmarks Idrætsforbund så betyder selv små besparelser, at foreningerne får ondt i økonomien. Det viste en undersøgelse forbundet lavede i forbindelse med finanskrisen.

- Det viser sig, at når de små beløb fra lokale virksomheder forsvandt, så kunne foreningerne virkeligt mærke det. Så det viser, at selv små besparelser kan mærkes. En gennemsnitlig idrætsforening har ikke noget kæmpe budget, så selv 5000 kroner betyder noget, siger kommunikationschef i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm.

Ringsted hårdt ramt

En af de foreninger, der mærker sparekniven, er Ringsted Herrefodbold. Besparelserne kommer for dem til at ligge i omegnen af 5000 kroner.

- Selvfølgelig kan vi mærke det. Vi skal jo finde pengene et eller andet sted, siger Claus Sällberg, der er formand for Ringsted Herrefodbold.

- Det, der mest er i det, er, at besparelserne vender den tunge end lidt nedad. Vi har mange børn, hvor familierne ikke har så mange penge. De har ofte svært ved at betale kontingentet, så hvis det bliver hævet, så er der måske nogle, der falder fra, siger Claus Sällberg.

03:16 Luk video

Besparelser rammer bredt

Men Ringsted kommune skal spare 50 millioner på næste års budget, så alle områder skal spare. På det folkeoplysende område, som foreningerne hører under, blev det til en besparelse på 1 million ud af et budget på 5 millioner – altså 20%.

- Når vi skal spare 50 millioner, så er der ikke nogen områder, der kan gå fri. Så må alle spare, siger formand for Kultur- og Trivselsudvalget, Henrik Hvidesten (V). 

I syv  ud af regionens 12 kommuner (Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Faxe, Ringsted, Lolland og Guldborgsund) skærer politikerne direkte på foreningslivet eller på driften af haller og idrætsanlæg.

I hele november stiller TV2 Øst skarpt på sportsklubber og foreningslivet i vores region. Læs mere på temasiden for "Kom ind i kampen"

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App