Forbud mod muskelhunde en succes

I Folketinget er der nu flertal for at forbyde muskelhunde. Det gjorde man allerede for halvandet år siden i Nordbyen i Slagelse - og det virker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gunhild Glerup lufter tre gange dagligt sin hund Ronaldo i Nordbyen i Slagelse. Her er hun ikke nervøs for at møde de såkaldte muskelhunde under gåturene.

- Vi møder ikke så mange af dem, og vi synes, det er fint, at de er forbudt, fortæller Gunhild Glerup.

Allerede for halvandet år siden vedtog beboerne i Nordbyen ved en afstemning at forbyde ejerskab af muskelhundene med undtagelse af de hunde, som boede allerede boede der.
Beslutningen blev taget efter flere episoder med aggressive hunde.

- Vi havde et problem med, at folk var bange, når de mødte hundene. Og den frygt syntes vi ikke, vores beboere bør have, fortæller Arne Christensen, som er arbejdsleder i Fællesorganisationens Boligforening i Nordbyen.

Folketinget overvejer i øjeblikket et forbud mod muskelhundene, og i Nordbyen har erfaringerne fra det sidste halvandet år været gode, lyder det.

Der er helt sikker blevet blevet færre problemer, det er der helt bestemt, fortæller Arne Christensen.

Men selvom det er blevet bedre, har forbuddet ikke kunnet løse alle problemerne, har bestyrelsen måttet erkende:

- Vi har stadig en herude, der driver forretning med dem, og det foregår den dag i dag, selvom det er forbudt, lyder det fra Tove Madsen, som er SU-formand i bestyrelsen i Nordbyen.

Skulle folketingets forslag ikke blive endeligt vedtaget, kan boligforeningen i Nordbyen dog godt anbefale andre at følge deres eksempel.

- Det kan jeg helt bestemt anbefale. Det skal jo være sådan, at man kan gå ud af sin egen opgang uden at føle sig truet, lyder det afsluttende fra Arne Christensen.


Nyhedsoverblik