Efter et halvt års kamp, har Jari Henriksen endelig fået råbt Næstved kommune op. Han overtog for tre år siden et hus i Glumsø med en ulovlig kloak, og siden september sidste år har han forsøgt at få kommunen til at se på sagen.
Nu har Næstveds teknik- og miljø-udvalg ifølge Sjællandske langt om længe givet ham et påbud om at ændre den tyve år gamle og ulovlige kloakudledning.
Påbudet betyder, at Jari Henriksen kan bede husets tidligere ejer om at betale for udbedringen.