Forbud mod gynger i dagplejen

Dagplejer bliver bedt om at tage sit gyngestativ ned. Det er alt for farligt, siger kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Børnene I Bodils dagpleje elsker, når det kilder i maven. Men nu er det slut med at gynge.

Næstved kommune vil have styr på sikkerheden i dagplejen, og det betyder at gyngestativet skal tages ud af brug, og de 1000 børn må finde andre legeredskaber.

Bodil Rasmussen er privat dagplejer og står uforstående overfor beslutningen. Hun ved hvor sundt det er at gynge, fordi det styrker børnenes motorik og deres sanser.

Det er EU's regler der kommer i vejen for legen. Næstved kommune tolker dem sådan, at de ikke alene omfatter børnehaven men også dagplejen.

Én gang om året skal dagplejerne fremover have besøg af kommunens legepladsinspektør, som skal vurdere dagplejens sikkerhed.

Dommen over gyngestativet i Birthe Rasmussens have i dag var hård.

- Knaster på gyngestativet skal væk

- Der skal faldunderlag under gyngerne i stedet for græs

- Gyngen skal hæves til minimum 35 cm. over jorden, ellers kan børn blive ramt af gyngen, hvis de falder af.

- Gyngens ophæng skal skiftes. Gyngen må ikke kunne hægtes af uden værktøj. Og det kan blive en dyr omgang.

Alene faldunderlaget koster dagplejen mellem 3- og 4000 kroner pr. gynge.


Nyhedsoverblik