Forbi med bowling i Ringsted

Nu lukker bowlingcenteret i byen.

 De sidste kegler er væltet i Ringsted Bowling Center. Indehaver Boye Rasmussen har nemlig med øjeblikkelig virkning valgt at lukke centret, skriver DAGBLADET Ringsted.

- Det er ikke kun den velkendte krise, som er årsag til lukningen, men adskillige øvrige problemstillinger omkring driften«, skriver Boye Rasmussen i en kortfattet pressemeddelelse, hvor han tilføjer, at han ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Spekulationerne går dog på, at problemerne blandt andet hænger sammen med hans forhold til Nordicom, som ejer centret.

Udlejningschef Mette Eriksen fra Nordicom er dog ikke meget for at kaste lys over baggrunden for Boye Rasmussens beslutning.
  - Det er nogle drøftelser, der har kørt over en længere periode, men du må spørge ham selv om det, siger Mette Eriksen til DAGBLADET Ringsted.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App