Forældre kørte for stærkt ved skoler

Foto: TV ØST

Politiets årlige trafikkontroller ved skoleveje afslørede fartsyndere på stribe.

Forældre og andre bilister på vejene i Faxe kommune blev snuppet på stribe, da Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi var massivt til stede omkring skolevejene i anledning af første skoledag flere steder. Det gav 96 bøder, 29 klip og to mulige frakendelser.

På Køgevej i Haslev blev der på 2½ time taget billeder af 61 fartsyndere - 18 står til et klip i kørekortet og en enkelt blev målt til 85 km/t, hvilket kan give en betinget frakendelse af kørekortet.

Lidt senere tog målevognen til Bråbyvej i Haslev, der også er skolevej. 27 kunne ikke holde sig under fartgrænsen på 50km/t, syv står til et klip og en kørte så stærkt på skolevejen, at vedkommende står til en betinget frakendelse.

På Teestrupvej i Haslev havde tre voksne glemt selen og otte kørte alt for stærkt – halvdelen af dem står til et klip.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App