Forældre blokerer børnehave ugen ud

Foto: TV ØST

En gruppe forældre er så vrede over Vordingborg Kommunes spareplaner på daginstitutionsområdet, at de ugen ud blokerer daginstitutionen Hjertehaven på Møn.

En gruppe forældre blokerer lige nu daginstitutionen Hjertehaven på Møn, og det gør de i hvert fald ugen ud, fortæller Maria Jensen, som er talsmand for forældregruppen, til TV2 ØST.

Forældregruppen er vrede over Vordingborg Kommunes spareplaner, som betyder, at institutionen fra 1. januar kun har fem medarbejdere til 63 børn.

- Vi vil ikke finde os i besparelserne. Med så få medarbejdere til så mange børn vil der ikke være overskud til at udføre et ordentligt stykke pædagogisk arbejde, siger Maria Jensen.

Mandag gennemfører forældre fra alle 28 daginstitutioner, som bliver ramt af spareplanerne, en demonstration foran rådhuset i Vordingborg. Her vil forældrene aflevere indsamlede underskrifter til borgmester Henrik Holmer (Soc. Dem.).

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App