And, sovs og risalamande er godt. Men det kan blive for meget.
Tre personer blev Juleaften indlagt på Nykøbing Falster Sygehus, fordi de havde spist for meget.
Falck måtte tre gange lægge vejen forbi sygehuset i Nykøbing Falster med patienter, der ikke kunne klare mere.
Og det kan nu være alvorligt nok. Falck oplyser, at symptomerne i de værste tilfælde kan minde om et hjertetilfælde. Man føler sig oppustet, svimmel og kan få åndedrætsbevær. På landsplan havde Falck dog kun halvt så mange af den slags tilfælde i forhold til sidste år.