Forårsrengøring på stranden

I dag var frivillige affaldssamlere fra Dansk Vandrelaughs afdeling i Næstved på tur langs kysten mellem Karrebæksminde og Bjørnebække Strand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 I dag var det frivillige fra det Dansk Vandre Laugs afdeling i Næstved, der samlede cigaretskodder og plastikflasker.

I sidste måned var det KFUM spejdere og i næste uge er det Socialdemokrater fra Næstved, der skal ud til kysterne med de brune affaldssække.

Inden de frivillige fik en velfortjent frokost ved Klinteby strand, blev der fra tidlig morgen, samlet affald sammen fra Bjørnebække til Karrebæksminde, og indsatsen værdsættes af de borgere, der bruger stranden til daglig:

En af dem er  Carsten Andersen fra Næstved, der ofte går tur med sin hund Thais langs kysten. Normalt kommer Thais løbende med affald, når han går tur på stranden ved Klinteby

- Den kommer rendende med alt fra cigaretskodder til foliebakker i munden. Det er utrolig hvad folk efterlader på stranden. Så jeg har altid en plastikpose med til at samle det hunden finder, siger han.

Det er Næstved Kommune, der har besluttet at rense kyststrækningen, en opgave der ikke kan løftes uden de frivillige kræfter.

- Det er jo en dyr opgave at løse, hvis det var kommunens folk, der skulle rense hele kyststrækningen. Derfor er det her projekt med de frivillige rigtig godt, siger Annette Holtze, der er Agenda 21-Koordinator i Næstved kommune. 

 


Nyhedsoverblik