Forårets første fairplayaktion

Sammen med Arbejdsdirektoratet, Fødevarestyrelsen, samt Roskilde, Stevns, Fakse, Køge, Guldborgsund, Næstved, Sorø og Slagelse kommuner var SKAT Midt- og Sydsjælland på kontrolbesøg i restauranter, pizzeriaer og andre spisesteder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste uge var årets første uge med forårstemperaturer, og var samtidig ugen, hvor SKAT Midt- og Sydsjælland indleder forårets fairplayaktioner. Tirsdag og fredag besøgte SKAT sammen med Arbejdsdirektoratet, Fødevarestyrelsen og kommunernes kontrolafdelinger knap 100 virksomheder, hvilket svarer til at ca. hver 10. spisested i region Sjælland fik besøg.

- Efterhånden er det en fast tradition, at SKAT kommer på kontrolbesøg i regionens restauranter og spisesteder, og alligevel kommer det som en overraskelse for mange virksomheder, fortæller specialkonsulent i SKAT Allan Kok og fortsætter:

- Måske er det glæden over at komme på arbejde efter lang tid på kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge, der kan gøre folk så glemsomme, at de ikke får afmeldt deres sociale ydelser. Vi mødte i hvert fald 40 personer på offentlige ydelser, og de vil nu blive nærmere undersøgt af deres respektive kommuner. Hvis man kommer fra et ikke-EU land, skal man have en opholds- og arbejdstilladelse for at arbejde, men vi måtte anmelde 12 personer til det lokale politi for manglende tilladelser, hvilket formodentlig vil udløse en bøde til deres arbejds-givere.
SKAT stødte på mange personer i restauranterne, som ikke lige kunne redegøre for hvad de foretog sig der. Bl.a. 18 arbejdstagere med "første arbejdsdag", og næsten lige så mange familiemedlemmer og venner. Desuden var der fem personer, som stak af, da SKAT mødte op i virksomheden.
- Al den her snak om befolkningens dårlige kondi virker noget overdrevet i betragtning af den fart, som flere personer udviste i deres hast for at slippe væk fra os, siger Allan Kok og afslutter:
- Det er synd, at de ikke har lige så travlt med at overholde reglerne, så til gengæld vil SKAT være hurtige med indstilling til bøder og skærpet kontrol i de virksomheder, som de ansatte stak af fra. Heldigvis besøgte vi
med forholdene i orden, så lidt opmuntring var der at hente, ud over at nyde det gode vejr.

Noter fra de enkelte skattecentres kontroller.

Skattecenter Næstved

Medarbejdere fra SKAT var sammen med Næstved, Faxe og Stevns kommuner på besøg i nærområdet.
Vi havde travlt hele aftenen med at vejlede ejere og ansatte om afstemning af kasser og registreringer. Et sted måtte vi dog udsætte instruktionerne til en senere lejlighed, da indehaveren af restauranten var så beruset, at han dårlig nok kunne stå op, fortæller Allan Kok
Skattecenter Holbæk

Medarbejdere fra Skattecenter Holbæk var på besøg i og omkring Holbæk, Kalundborg og Odsherred.

- Det var en stille aften i Holbæk regionens spisesteder set fra et SKAT synspunkt. Vi fandt det næsten obligatoriske par håndfulde medarbejdere på offentlige ydelser eller med "første arbejdsdag", pålagde virksomhederne at føre regnskab med deres ansatte, indstillede til et par bøder, vejledte om kasseafstemninger og meldte en enkelt illegal udlænding til politiet. Alt i alt en gennemsnitlig arbejdsdag for en medarbejder i SKAT, siger Allan Kok,
Skattecenter Maribo.

Medarbejdere fra Skattecenter Maribo og Guldborgsund kommune var på besøg på Lolland og Falster.

- Vi besøgte otte virksomheder og fandt ti personer på overførselsindkomst, hvilket nok er en rekord. Desuden mødte vi fem personer med fast arbejde andet sted, to med "første arbejdsdag", og endelig var der seks "familie og venner" tilstede bag disken. Vi får travlt med at udlevere logbøger til halvdelen af virksomhederne. Fremover vanker der bøder, hvis der ikke kommer styr på hvem der er ansat og hvem der er gæst på pizzeriaerne på Lolland og Falster, siger Allan Kok.

Skattecenter Korsør
Medarbejdere fra Skattecenter Korsør var sammen med Sorø og Slagelse kommuner på besøg i og omkring Korsør, Sorø, Skælskør, Slagelse og Dianalund.

- Et par steder oplevede vi den "sædvanlige" forvirring omkring hvem, der egentlig ejer virksomheden. Fx mødte vi de tidligere ejere bag disken, selvom virksomheden er overtaget af andre, og de selv er på dagpenge, fortæller Allan Kok.
Desuden var der problemer omkring kasseapparater, som ikke virkede og flere steder kunne de ansatte ikke betjene dem korrekt.


Nyhedsoverblik