Kold uge ender i forår

Ugen begynder kold og blæsende, men frem mod weekenden ser det ud som om, vi igen kan smide vinterfrakken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om kalenderen siger forår, så får vi stadig brug for vinterfrakken i denne uge. I hvert fald et par dage endnu, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

For ugen går nemlig i gang med dagtemperaturer i de lave plusgrader og med nattefrost de første par nætter. En kold og blæsende østenvind holder foråret væk. For nu.

- Vi har forholdsvist kold luft fra sydøst og øst, der om dagen giver temperaturer mellem to og fire graders varme frem til onsdag, fortæller vagtchef Jørn Thomsen.

Ugens første dage tegner sig til at blive uden nedbør. På nær et par dråbers regn i løbet af mandag.

Selv om det i begyndelsen af ugen synes køligt, så er det ikke unormalt for begyndelsen af marts, forsikrer Jørn Thomsen.

- Det er faktisk ikke koldt for årstiden. Det er normaltemperaturer. Vi er bare godt vant med den varme, vi havde her i slutningen af februar og i begyndelsen af marts, siger han.

Onsdag sker der dog noget:

- Vi får et vejrskift. En front passerer vestfra med nedbør - både regn, slud og sne, og den skulle gerne være passeret frem til torsdag morgen.

- Og så går vinden over i vest, og det er med lunere luft, der kommer ind ude fra Nordsøen, forudser Jørn Thomsen.

Det betyder comeback til noget, der ligner forår.

- Rigtigt forår skal man frem til weekenden for at få, men vi går fra den her lidt bistre kulde, vi har nu, til mere blidt vejr fra onsdag og torsdag, siger

- Helt forårsagtigt bliver det ikke med det samme, for der er stadig en del skyer, lyder det fra DMI's vagtchef.

Torsdag og fredag kommer temperaturerne til at ligge mellem fem og otte grader, og vinden bliver jævn til frisk fra vest.

De tocifrede temperaturer vender først tilbage i weekenden. Allertidligst fredag.

/ritzau/

 

Se vejret omkring din by her:

Nykøbing sjælland

Holbæk

Slagelse

Vordingborg

Nykøbing Falster

 


Nyhedsoverblik