Folk har fået nok af vanvidskørsel

Foto: TV ØST

Danskerne anmelder i stadig højere grad trafikbøller, der udsætter andre for fare.

Dårlige bilister kan være til stor fare for deres omgivelser, og vi finder os ikke i det længere.

Både Midt- og vestsjællands og Sydsjællands og Lolland-Falsters politi får stadig flere henvendelser end tidligere fra folk, der ser rødt over uforsvarlige trafikanter.

- Vi har 3-4 stykker i døgnet, vil jeg anslå, lyder vurderingen fra Carsten Andersen fra Midt- og vestsjællands politi.

De mange ulykkeshistorier har bidt sig fast, og det har rykket grænserne for, hvad vi vil være tilskuere til:

- Der har været nogle rigtig grimme sager, som folk kan huske, og det vil folk ikke acceptere, forklarer Carsten Andersen.

Og så er der blevet kortere til kontakt. Mobiltelefonen gør det lettere lige at ringe, hvis man ser en overtrædelse af loven.

Politiet værdsætter de mange henvendelser. Det er nemlig dem, der fører til, at bilisterne kan pågribes.

Og folk er generelt villige gå langt for at stoppe de brådne kar. Også når politiet beder dem om selv at forfølge synderen.

- Vi kan godt finde på at bede folk om at følge eksempelvis en spritbilist, før vi selv kan få at på vedkommende længere fremme. Men hvis det er en bilist, der kører for stærkt, så skal man selvfølgelig ikke køre efter, fastslår Carsten Andersen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App