Foghs mærkesager uklare

Hvad stemmer du på, hvis du stemmer på Anders Fogh Rasmussen? De færreste kender til statsministerens mærkesager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næsten halvejs inde i valgkampen kender langt størstedelen af vælgerne ikke indholdet af to af regeringens absolutte mærkesager.

Ifølge en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Dagbladet Børsen, siger omkring 70 procent af vælgerne, at de ikke kender indholdet af, hverken regeringens jobplan eller kvalitetsreformen. Netop de to planer står ellers øverst på listen over valgløfter i Venstres valgprogram.

 Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) beklager tallene, men mener, at det er et manglende fokus på politisk substans i valgkampen, der bærer skylden for at kommunikationen fra Venstre ikke er nået klart igennem til vælgerne.

- Jeg kunne bestemt godt ønske mig, at flere vidste, hvor mange vigtige initiativer, der ligger i vores planer. Vi bruger mange kræfter på at fortælle om kvalitetsreformenen, og vi har netop fremlagt en ny plan for hospitalsinvesteringer og initiativer til forebyggelse. Men den første uge af valgkampen er druknet i bogstavleg og alt andet end det politiske indhold. Men vi må bare kæmpe videre, siger Claus Hjort Frederiksen til Børsen.


Nyhedsoverblik