Det vi har sammen

Føtex politianmeldt

Foto: TV ØST

Borger politianmelder butikschefen i Føtex. Det sker efter at en bustur til supermarkedet i begyndelsen af måneden endte med, at flygtninge fra asylcentre blev nægtet adgang til indkøb.

Det var butikschefen i Føtex i Nykøbing Falster, der forbød en større gruppe flygtninge fra de lokale asylcentre at komme ind, da de mødte frem i tre busser til den sædvanlige månedlige indkøbstur

Dén afvisning mener Henrik Schjelde fra Eskilstrup er en overtrædelse af loven.

- Det er ikke rimeligt at man afviser en gruppe mennesker alene fordi de er flygtninge. Den samme butikschef sagde jo til den lokale presse, at der ikke ville have været nogle problemer med at komme ind, hvis det i stedet havde drejet sig om en udflugt for lokale pensionister.

Han har derfor politianmeldt butikschefen for forskelsbehandling.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi bekræfter, at der er sket en anmeldelse og politiet vil foreløbig kun oplyse, at man er nu i gang med efterforskning og afhøring i sagen.

 

Fra TV2 Øst 7. december:

02:06 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App