Førtidspensionister samler sig i udkantsdanmark

På Lolland får hver femte borger i arbejdsstyrken førtidspension. Det er mere end fem gange så meget som i velhaverkommunen Dragør. Det fremgår af en kortlægning af førtidspensionisternes Danmark, som Ugebrevet A4 har gennemført.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Og Lolland er ikke den eneste landkommune, som har mange førtidspensionister. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen har en lang række kommuner op mod 20 procent af arbejdsstyrken på førtidspension, viser undersøgelsen. Det gælder for kommuner på Vestsjælland, Lolland Falster, Fyn, Sønderjylland og ved Limfjorden.

Langt de fleste førtidspensionister er lokale borgere, men enkelte kommuner melder også om en social trafik, hvor førtidspensionister fra storbyerne flytter på landet.

På Lolland og Langeland er hver tyvende førtidspensionist tilflytter. Sommerhus-kommunen Odsherred med bølgende bakker og udsigt til Sejerø Bugt og Isefjord er også populær blandt førtidspensionister. I løbet af 2009 og 2010 godkendte kommunen selv 157 sager om førtidspension, men samtidig flyttede 226 førtidspensionister fra andre kommuner til.

Jobchefen i Odsherred Kommune, Jens Højlund, byder gerne tilflytterne velkommen, men er bekymret for, hvad det koster kommunekassen.

- Tilflytningen kan give et enormt udgiftstryk for Odsherreds økonomi. Vi er en relativ lille kommune. Hvis folk bliver parkeret på førtidspension, er chancen for at få dem tilbage til arbejdsmarkedet relativt lille, og udgifterne til førtidspension løber i årevis, siger han.

På landsplan udgør gennemsnittet af borgere på førtidspensionister 9,2 procent, men i visse områder af landet udgør andelen af førtidspensionister altså knap en femtedel af arbejdsstyrken. De radikales socialordfører er fortørnet over, at så mange i udkantsdanmark får førtidspension.

- Det er rystende, at så stor andel af befolkningen er på førtidspension, og det er slet ikke i orden. Derfor har den nye regering også stået fast på, at unge under 35 år ikke skal kunne godkendes til førtidspension. Jeg kan godt forstå, at nogle kommuner er bange og nervøse for udgifterne til førtidspension, siger Marlene B. Lorentzen.

Den kommune, som tilkender førtidspension, betaler for ydelsen i seks år, hvis førtidspensionisten flytter. Men derefter arver den nye kommune udgiften. Det kan føre til store økonomiske problemer for udkantsdanmark, mener Dorte Caswell, programchef i Anvendt Kommunal Forskning, AKF.

- Det ligger en økonomisk bombe under nogle udkantsområder. Hvis førtidspensionister dumper ned i en kommune, kan der følge mange andre sociale udgifter med, siger hun.

Flere kommuner forklarer den høje andel af førtidspensionister med de relativt lave boligudgifter i landkommunerne.

- De personer, som får tilkendt førtidspension i Guldborgsund, ville også have fået det, hvis de boede i Gentofte. De har bare ikke råd til at bo i Gentofte, siger socialdirektør Jesper Rahn Jensen fra Guldborgsund kommune.

Guldborgsund ønsker flere penge gennem bloktilskuddet, blandt andet fordi så mange førtidspensionister kommer fra andre kommuner. Flere udkantskommuner kræver det samme. Som det er nu, får kommunerne samlet set dækket udgifterne til førtidspension af staten. Men hvis enkelte kommuner har særligt mange på førtidspension, hænger de på en del af regningen selv.
Regeringen ønsker en ny finansieringsreform af hele det sociale område. Ifølge SF´s socialordfører Özlem Sara Cekic er det tiltrængt med en kulegravning af blandt andet førtidspension, så udkantskommunerne ikke kommer til at betale for meget.

- Der skal være en solidarisk fordeling af de sociale udgifter mellem kommunerne. Det giver ingen mening, at de kommuner, som har mange billige boliger, bliver straffet, fordi førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere flytter til. Udkantsdanmark har nogle helt særlige sociale problemstillinger. Systemet fungerer ikke, og vi er nødt til at finde en anden løsning, siger socialordføreren.

Hun ser frem til, at hele beskæftigelsesområdet bliver set efter i sømmene. En undersøgelse af området skal blandt andet finde frem til, om kommunerne skal kompenseres anderledes for f.eks. førtidspension.
Venstre mener derimod, at det vigtigste er at begrænse tilgangen.

- Problemet er, at har man først fået førtidspension, så fortsætter man på ydelsen, selvom man får det meget bedre. Jeg så gerne, at førtidspensionisterne blev fulgt og fik mulighed for at komme i arbejde, hvis de fik det bedre. Folk skal ikke opgives og have hold-kæft-penge, siger Eyvind Vesselbo, socialordfører fra Venstre.


Nyhedsoverblik